Tidløst design & høj komfort

Eilersen blev grundlagt tilbage i 1895 af Niels Eilersen, der som den første i Danmark producerede damp-bøjet træ til hestekareter. Siden hen udviklede virksomheden sig til også at producere til biler og busser, men efter en fabriksbrand ændrede de kurs til det vi kender dem for i dag – nemlig kvalitetssofaer. Eilersen er anerkendt verden over for sofaer i topklasse. Hvert møbel er baseret på gedigent håndværk, et tidløst design og med komfort for øje. Sofaerne er nemlig top komfortable at slænge sig i. Hos Designhuset Wertz kan du opleve modulsofaen Baseline, som er både funktionel, tidløs og komfortabel. Kig indenfor og få et nærmere blik på det flotte design – og ikke mindst afprøve den gode komfort.